Hej, Jeg hedder Mette Willert. Jeg hjælper organisationer og virksomheder med at fortælle deres historier, så de bliver set, forstået og husket.
I 2013 var jeg med til at starte DSB's Instagram-konto. De næste fem år brugte jeg på at menneskeliggøre et af Danmarks mest kendte brands – ét billede, én historie ad gangen.
I 2018 tjekkede jeg ud af DSB for at gøre det samme for andre virksomheder.
I dag hjælper jeg organisationer og virksomheder med at finde deres historier og vinkle dem, så de fanger de rigtige mennesker – uanset om det er et strategiforløb, hvor vi omsætter forretningsstrategi til socialmediestrategi, visuelle fortællinger, der bliver set, stærke genkendelige indholdskoncepter, eller uddannelse af interne teams i, hvordan de selv gør det.
Jeg har en Cand.Merc. i strategisk brand management fra CBS og arbejder som selvstændig content strategist og visuel storyteller for danske virksomheder i krydsfeltet mellem strategi, marketing og visuel formidling. Jeg underviser desuden på Danmarks Journalisthøjskoles (DMJX) Diplom-kursus 'Indhold til sociale medier'.
Hvad er den historie, I har svært ved at finde den rigtige vinkel på?