“..Det er vores stærkeste formidlingsrum og en forlængelse af museumsoplevelsen”. Sådan lyder det fra Amanda Louise Gladberg, der er Social Media Manager hos Nationalmuseet.
Museet sidder på en tung faglighed, så hvordan skaber man en digital stemme, der taler til et publikum i alle aldre og gør historien relevant i realtid? Jeg går selv meget på museum, og nogle gange undrer jeg mig over, hvor komplekse teksterne på væggene er. Hos Nationalmuseet arbejder de bevidst med at undgå det museale sprog på sociale medier. En del af svaret er et levende sprog, emojis og Flemming Kauls kåserier om bronzealderens mytologi, der får smilebåndet til at vende opad.
Fjerde besøg: Amanda Louise Gladberg, Social Media Manager, Nationalmuseet
Resultatet?
Nationalmuseet er dygtige historiefortællere. De fortæller ikke hele historien på én gang. De zoomer ind på én lille detalje, et fingeraftryk i lertøjet eller en knap fra en uniform, og bygger fortællingen op omkring den: en hook, der fanger, en krop, der folder historien ud, og en afslutning, der bliver siddende. Resultatet er, at vi læner os ind og bliver hængende. Og så mister de hverken fagligheden eller begejstringen undervejs.
Kommentarsporet er små læringsrum
Hvad er jeres “visuelle pibe”?
Danske Beredskaber har de røde brandbiler, Lars Løkke har piben som sit visuelle artefakt, og Nationalmuseet bruger bevidst menneskelige hænder, ansigter fyldt med passion og den hvide kuratorhandske tæt på genstanden.
Det er dét øjeblik, hvor man tænker: “Se lige det her vilde fund!” Vi formidler historier, så de føles nærværende, menneskelige og relevante, og ikke som glasmontrer og tomme rum. Vi er nemlig ikke et genstandsmuseum, men et menneskemuseum.
Post fra Instagram-profilen
Hvordan arbejder I?
Vi planlægger en måned frem og henter vores indhold fra fem indholdssøjler: aktuelle udstillinger, forskning, livet bag kulisserne, newsjacking og historier fra fortiden.
Når vi planlægger det enkelte opslag, går vi efter kvalitet frem for kvantitet. Vi går tæt på genstanden og menneskene bag og spørger: Hvem brugte den her genstand? Det er dér, historien opstår.
Vi tænker også langsigtet. En god historie skal kunne leve videre i vores årshjul, ligesom Bededagshistorien, som vi kan genbruge fra år til år.
Tonen skal være personlig og folkelig, gerne varm og med lidt humor. Og når vores forskere skal foran kameraet, har vi lært, at forberedelse er alt. Forskeren skal preppes, så de slapper af og kan være i deres es.
Vi er ikke et genstandsmuseum, men et menneskemuseum
Hvad er jeres bedste insidertip?
Community management er ikke bare oprydning. Det er vores stærkeste formidlingsrum og en forlængelse af museumsoplevelsen. Når brugerne stiller spørgsmål, svarer vi med faglig dybde, humor og overskud. Det skaber tillid, gør museet menneskeligt og forlænger opslagets levetid. Derfor er det lige så vigtigt for os som at udgive nyt indhold.
Dialogen skaber faglig tillid og relationer
Om serien
Jeg har kaldt serien IND I MASKINRUMMET. Mit første besøg var hos Jakob Tilma fra Danske Beredskaber, som jeg har fulgt siden han var kursist på mit kursus “Indhold til sociale medier” på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hans arbejde viser, hvad der sker, når tydelig afsender, klare visuelle virkemidler og konsekvent publicering går hånd i hånd.
Undervisning
Er du brug for at få opdateret din soical media værkstedskasse med konkrete metoder og værktøjer? Jeg starter et nyt diplomkursus i Indhold til sociale medier på Danmarks Journalisthøjskole til marts 2027, hvis du vil arbejde mere målrettet med form, greb og publiceringsdisciplin.
Note
Med “visuel pibe” henviser jeg til min analyse af Lars Løkkes visuelle kommunikation i valgkampen — se blogindlægget her.
